Quantcast
Channel: 24rejser.dk » Shopping
Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Havet er tænkt ind i Atlantic Citys nye kasino

$
0
0

Revel i Atlantic City har taget kampen op mod de mange spilletilbud i USA.

Stranden og havet ligger lige uden for Revel, der er Atlantic Citys nye skud på byens spillestamme. Photo: Metro World News

Da Kevin DeSanctis begyndte sin karriere i Atlantic City, USA, for mange år siden, var det ikke kasinoer, den administrerende direktør for spillebyens nye underholdningsresort og kasino arbejdede for. Han arbejdede derimod med at holde øje med dem som betjent i staten New Jersey.

Atlantic City

Hans forvandling til at blive topchef for Atlantic Citys dyreste spillebygning nogensinde   – den koster 2,4 milliarder dollar at opføre – har været noget af en kovending – noget som spillebyen  har haft brug for.
Byggeriet af Revel sker nemlig i en tid, hvor små lokale kasinoer i nabostaten Pennsylvania har indtaget positionen som de næstbedst indtjenende spillesteder i landet. Spekulationerne går derfor lige nu på, at Atlantic City ville gøre sig selv en tjeneste ved i de kommende år at rive nogle af byens svageste led ned – spillebyen har nu 11 kasinoer inklusive Revel.

»Kasinoer i Pennsylvania og New York er en del af et større spillemarked, og de fungerer som stamsteder for spillefugle,« siger Kevin DeSanctis med henvisning til den hårde konkurrence om spillernes penge. »Men vi tror på, at vi kan tilbyde et godt alternativ,« tilføjer spilledirektøren.

Det alternativ, som Revel kan tilbyde, er en udvidet tilgang til spilleriet. Slut er de dage, hvor Atlantic Citys spillesteder kun var for de hårde gamblere. Kevin DeSanctis forklarer, at der på Revel vil blive lagt stor vægt på også at kunne tilbyde underholdning og fornøjelser ud over spillemaskiner og  blackjack-borde.
I modsætning til dets største konkurrenter blandt byens kasinoer, Borgata og søsterresortet, Water Club, vil Revel inddrage Atlantic Citys største naturressource, havet.

»Du kan ikke placere en bygning på stranden og så ignorere havet,« siger Kevin De-Sanctis.
På en guidet rundtur i bygningen sammen med hovedarkitekten bag Revel, Michael Prifti, der også havde tilsynet med byggeriet af  Borgata for ni år siden, er det tydeligt, at man kan se Atlanterhavet fra næsten hver en krog af resortet.
Revel Strand er også blevet anlagt på promenaden og var klar til åbningen af resortet i slutningen af maj.
Havet er med andre ord lige så dominerende for byggeriet som spillehallerne, der heller ikke er bygget lige så store og prangende, som man ser andre steder.

»Jeg tror ikke, der er nogen, der synes, det er sjovt at skulle vade igennem et kasino for at komme frem til hotelværelset. Det, vi har prøvet på her, er at få folk til at føle, at det er et rart sted at være,« fortæller Michael Prifti.

Det er noget, som Atlantic City roligt kan tænke endnu mere i de kommende måneder og år, hvis byen skal klare sig i konkurrencen med de mange spilletilbud rundt omkring byen.

Revel

På Revel er der fokus på underholdning i mange former frem for kun i form af spilletilbud. Derfor er der tænkt både i lækker mad og andre fornøjelser.

  • Kendiskok. Philadelphias mest berømte kok, Jose Garces, har fire forskellige spisesteder på Revel, så der er både noget for dem, der er til den helt dyre menu og for dem, der bare skal have en hurtig taco.
  • Mere mad. De to anerkendte kokke Alain Allegretti og Marc Forgione åbner også en middelhavsrestaurant og et steakhouse i den dyre ende på Revel. Som du nok kan forestille dig, har alle spisesteder god udsigt til havet.
  • Koncerter. Revel har også en kæmpe koncertsal med 5.500 pladser og derudover en mindre sal med plads til 700. Her er der plads til mange forskellige optrædener.
  • Natteliv. HQ Nightclub og HQ Beach Club er stedets to store natklubber. Det er her, du kan danse, så sveden driver af dig hele natten.

/Brian X. McCrone, Metro World News


Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Latest Images

Trending Articles


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tebreve med hæklede blomster


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


NMB48 – Bokura no Eureka (Dance Version) [2013.06.19]


Flandre Scarlet Peek (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: Philips fuldtone (Højttaler-enheder)